Naturlig og helhedsorienteret behandling
-
- Ønsker du at styrke din sundhed på en naturlig måde?
- Ønsker du at behandle en helbredsmæssig udfordring med kost og naturmedicin?
- Søger du vejledning til kost, naturmedicin og livsstil, hvor du får hjælp skridt for skridt?
- Søger du naturmedicinsk hjælp til en afgrænset aktuel situation?
Jeg arbejder med klienter, der er motiverede og parate til at investere tid og energi i deres sundhed.
Som naturopath stiller jeg nysgerrige spørgsmål og hjælper dig med at forstå sammenhænge. Sammen undersøger vi, hvad der kan ligge bag dine gener - jeg kommer med mine anbefalinger, men det er dig, der gør arbejdet. Jeg guider dig. Min erfaring viser, at de bedste resultater kommer, når klienten er aktivt involveret og realistisk om, at forandringer ofte tager tid.
Hos mig investerer du i din sundhed. Du får hjælp til, hvordan du kan leve sundere og med naturlige midler kan forbygge, lindre og behandle diverse gener.
Vi er alle forskellige og derfor er behandlingen hos mig naturligvis skræddersyet og individuel. En del af behandlingen hos mig er faktisk også undervisning. Jeg gør meget ud af at forklare mine anbefalinger og jeg forsøger at give mine klienter værktøjer til at fremme deres sundhed og velvære.
OBS - behandling hos mig kan ikke stå i stedet for lægelig behandling. Men mange gange kan man støtte systemet sideløbende med eventuel lægelig behandling.